25. Jun. 2023 – Brand I Industribygning På Dakavej I Lunderskov.

Søndag eftermiddag, klokken 15.58, blev der meldt om brand i en industribygning på Dakavej i Lunderskov.

Da Lunderskov Brandvæsen nåede til adressen viste det sig at der var opstået brand i en indendørs silo på en fabrik.

Kort efter ankom også brandmandskab fra St. Vejen samt liftvognen fra station Kolding og yderligere et brandslukningskøretøj.

Et par betjente fra Politiet var også på stedet.

Slukningen viste sig at være ret omfattende og brandfolkene fra Lunderskov og Vejen forlod fabrikken omkring klokken 20.30.