19. Sep. 2023 – Færdselsuheld Med Fastklemte På Gl. Lunderskovvej Imellem Vamdrup Og Lunderskov.

Tirsdag morgen blev en kvinde kvæstet ved en trafikulykke på Gammel Lunderskovvej ved Vamdrup.

Alarmen indløb til Vamdrup Brand og Redning klokken 08.18 og et minut senere blev Nødbehandlerne kaldt.

Alarmen lød på Færdselsuheld med fastklemte lastbil/bus.

En venstresvingende personbil blev overset af en anden bilist der prøvede at undvige men i stedet blev ramt af en lastbil.

Uheldet var voldsomt og en kvinde sad fastklemt i bilen da redningsmandskab nåede frem.

Kvinden blev frigjort og straks kørt på sygehuset til videre behandling.

Gammel Lunderskovvej var spærret i begge retninger medens redningsarbejdet stod på.