9. Jun. 2024 – Brand I Villa På Hvidøre I Vamdrup.

Søndag aften klokken 18.43 lød alarmen på brandstationen i Jernbanegade i Vamdrup.

Meldingen lød på Bygningsbrand- villa /rækkehus på Hvidøre i Vamdrup.

Ved brandvæsenets ankomst brændte det lystigt fra et rum bag garagen og der var fare for at det spredte sig til tagkonstruktionen så et par brandmænd blev sendt en tur på taget.

Branden skabte stor røgudvikling og klokken 18.52 blev station Lunderskov kaldt til assistance men de kom dog ikke i indsats.

Hvad der nøjagtig var årsag til branden vides ikke på nuværende tidspunkt men bygningen fik dog store skader…

Efter endt slukning kunne Vamdrup Brand- og Redning vende tilbage til stationen.