19. Jun. 2020 – Forurening På Gestenvej I Vejen.
Mindre forurening i Vejen.
En mindre forurening fik fredag klokken 11.18 alarmklokkerne til at ringe på brandstationen hos TrekantBrand i Vejen.
Et eller andet køretøj havde lækket dieselolie på vejbanen på Gestenvej, rundkørslerne over motorvejen, Koldingvej og Engvej.
En del strøarbejde og en hel del “kattegrus” fik brandmændene drysset på vejene inden det begyndte at regne og vejbanerne på den måde blev glatte.
Hvad eller hvem der er skadevolder, vides på nuværende tidspunkt ikke…