13. Jun. 2026 – Brandbiler På Festpladsen I Stepping.
Hvad en brandmand kan…
I forbindelse med arrangementet Sommerdage i Stepping var de populære brandmænd fra stationen på Christiansfeldvej atter en tur på festpladsen.
Denne gang havde de medbragt biler og materiel og var klar til demonstrationer af deres færdigheder indenfor faget.
Grundet det ustabile danske sommervejr blev færdighederne rykket lidt rundt så de kunne afvikles mellem regnbygerne…
Desværre havde vores fotograf meget travlt denne lørdag, og han er jo ved at være en ældre herre, så det blev begrænset hvad han nåede at få ind i linsen.
Der blev vist eksempler på de forskellige scenarier som brandfolk bliver udsat for gennem deres frivillige arbejde for at hjælpe lokalbefolkningen.
Stepping Brandstation blev stiftet helt tilbage i 1929 og består i dag af 23 engagerede brandmænd m/k og fire køretøjer.
Vækker dette spændende job og kammeratskab din interesse så er stationsleder Kim Andresen ikke længere væk end telefonen og kan træffes på nr. 2384 9791.
Ring og få en snak med ham…
