24. Sep. 2021 – Mindre Forurening På Koldingvej I Vamdrup.

Fredag formiddag blev TrekantBrand, station Vamdrup, efter et ISL- kald, kaldt til forurening af vejbanen på Koldingvej i Vamdrup.

Alarmen lød klokken 09.25 og klokken 09.33 blev der så kaldt assistance fra stationen.

Ved fremkomsten viste det sig at være en tabt dunk med plantegift.

Heldigvis var dunken også på stedet så man kunne se hvilken gift der var tale om, og herefter blev Miljøvagten kontaktet.

Stedet blev spærret af og et par brandmænd måtte dirigere trafikken på den meget trafikerede Koldingvej.

Vand på plantegiften var ikke tilrådelig så mandskabet måtte i gang med “ kattegruset “ og kostene !