26. Sep. 2023 – Brandalarm På Vejen Gymnasium Og HF På Petersmindevej I Vejen.

Brandfolkene fra Vejen måtte tirsdag klokken 12.29 haste til Vejen Gymnasium og HF på Petersmindevej.

En ABA alarm kaldte brandmændene til adressen.

Ved ankomsten var alle henved femhundrede elever og lærere samlet udenfor på gymnasiets samlingsplads som evakueringsplanen foreskriver.

To timer før alarmen lød havde gymnasiet afholdt den årlige brandprøve så alle vidste hvad det drejede sig om.

Årsagen til at alarmen blev aktiveret menes at være røg fra toiletfaciliteterne.

ABA alarmen var den anden denne dag idet brandvæsenet også blev kaldt klokken 09.57 til en møbelfabrik på Gestenvej – men hertil kunne der ikke samles folk nok til at sende Sprøjten afsted…