31. Maj. 2020 – Forurening Efter Færdselsuheld På Hvidkærgårdsvej I Vamdrup.
Slap heldigt fra uheld.
En yngre bilist slap pinsedag, klokken 19.51, forholdsvis billigt fra et solouheld på Hvidkærgårdsvej i Vamdrup.
Efter en noget slingrende kørsel og formentlig for høj hastighed endte bilen på taget på tværs af vejen.
Forinden havde bilisten dog ramt et større buskads.
Tilsyneladende slap bilisten uden en skramme, men måtte dog med politiet en tur til Kolding for at få udtaget en blodprøve.
Nødbehandlere fra TrekantBrand i Vamdrup, lægebil, ambulance, brandbil og politi arbejdede på stedet inden vejen atter blev åbnet for trafik.