17. Jul. 2021 – Væltet Træ På Degnevænget I Kolding.
TrekantBrand, station Kolding, samt Det frivillige Beredskab under TrekantBrand blev lørdag eftermiddag kaldt til træfældning langs Nr. Bjert vej ved Kolding hvor flere træer væltede i blæsten.
Farlige situationer opstod da et af træerne væltede ned i et hus på Degnevænget og ramte taget.
Kolding Kommune har tidligere afbarket en del af de store træer med henblik på senere fældning, men nu er træerne altså blevet så svage at de bukker under for en stille brise…
For at undgå flere farlige episoder valgte indsatslederen at fælde træerne, så der ventede brandmandskabet et større arbejde.