4. Sep. 2022 – Færdselsuheld Med Fastklemte På Ribevej Imellem Rødding Og Obbekær.

En kvinde blev søndag formiddag kvæstet i et solouheld på LV Rute 437, Ribevej, mellem Sdr. Hygum og Obbekær.

Det var TrekantBrand, station Rødding , der blev alarmeret klokken 10.54 til meldingen om Færdselsuheld med fastklemte og ved ankomsten lå der en mindre personbil på siden i vejkanten.

Kvinden var af uvisse grunde kommet over i modsatte kørebane og kørt i grøften indtil bilen ramte en markoverkørsel og væltede.

Brandmandskabet fik kvinden ud af bilen og hun blev straks kørt på sygehuset.

Der var ikke andre implicerede i uheldet og kvindens tilstand vides ikke på nuværende tidspunkt.